Om os

Hvem er Koncern IT?


Koncern IT er en enhed under Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Vores rolle er at understøtte Københavns Kommunes forvaltninger med optimale it-løsninger og bidrage til effektiviseringer gennem digitalisering for dermed at gøre hverdagen nemmere for medarbejdere og borgere i kommunen. Sammen med resten af Økonomiforvaltningen stræber vi efter at imødekomme forvaltningernes digitaliseringsbehov og på samme tid skabe økonomisk råderum til forvaltningernes kerneopgaver.