Skriv dit speciale med Koncern IT i Københavns Kommune
KIT Accelerator
I Koncern IT tilbyder vi specialestuderende at indgå i et tilrettelagt samarbejde, hvor du får adgang til relevant data, fagpersoner og en supervisor gennem hele forløbet. Vi tilbyder, på nuværende tidspunkt, specialesamarbejder med opstart i januar/februar 2026.
Den endelige problemstilling fastlægges i samarbejde med dig, som kan danne udgangspunkt for dit speciale.
Om specialesamarbejdet
Koncern IT tilbyder et struktureret samarbejde, hvor du får adgang til relevant viden, data og fagpersoner. Du tilknyttes en supervisor, som følger dig gennem hele forløbet, og du deltager i et fælles onboardingforløb med øvrige specialestuderende.
Du har mulighed for kontorplads hos Koncern IT, herunder adgang til pc og netværk.
Samarbejdet afsluttes med en præsentation af dine resultater for relevante ledere og medarbejdere.
Periode: Januar/februar 2026 – maj/juni 2026
Antal pladser: Fire specialepladser pr. årgang, individuelt eller i grupper
Hvem er du?
- Du er kandidatstuderende med interesse for it, sprogvidenskab, digitalisering, sikkerhed, beredskab eller offentlig forvaltning.
- Du motiveres af en stejl læringskurve, er nysgerrig på komplekse organisationer og ønsker at omsætte din faglighed i praksis.
- Du trives med at omsætte teori til konkrete løsninger, der styrker digitaliseringen i Københavns Kommune.
Læs om vores specialecases herunder
Fold alle ud
Case 1: Brugernes oplevelse af nye digitale løsninger i den offentlige sektor
Koncern IT (KIT) udvikler løbende nye digitale services, herunder selvbetjeningsløsninger, chatbots, og AI-baserede værktøjer for at gøre hverdagen lettere for brugerne; de 30.000 medarbejdere i Københavns Kommune, der bruger IT til hverdag.
Samtidig forventer brugerne i stigende grad, at offentlige løsninger er lige så intuitive, tilgængelige og personlige som de private digitale platforme, de anvender til daglig.
Denne case handler om at undersøge, hvordan brugere oplever og anvender kommunens digitale løsninger, og hvordan forventninger, behov og adfærd varierer på tværs af målgrupper.
Specialet kan fx belyse:
- Hvordan medarbejdere oplever selvbetjeningsløsninger (SEB) og chatbots i Københavns Kommune.
- Hvilke målgrupper anvender digitale løsninger hyppigst og hvilke oplever barrierer i brugen.
- Hvordan sproglige og kommunikative faktorer påvirker forståelse og tillid i mødet mellem bruger og teknologi.
- Hvordan dataanalyse og brugerundersøgelser kan identificere mønstre i anvendelse og tilfredshed.
- Hvilke krav og forventninger brugerne i dag stiller til digitale løsninger og hvordan de har ændret sig over tid.
- Hvilke konsekvenser brugen af generative chatbots have på kort og lang sigt i den offentlige arbejdssektor
Der er mulighed for at arbejde både analytisk og empirisk, fx gennem dataanalyser, brugerinterviews, fokusgrupper eller test af eksisterende løsninger.
Kontakt
Er du interesseret i et samarbejde, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak om emne, vinkel og forventninger.
Kontaktperson: Yasmin Shekari Goldbæk og Maria Dyremose Brok
Stilling: Product Owner og Servicedesigner
E-mail: yx8d@kk.dk og yr1k@kk.dk
Telefon: 23832196 og 23718655
Case 2: Sammenhæng mellem databeskyttelsesforordningen og forordningen om kunstig intelligens
Sammenhæng mellem databeskyttelsesforordningen og forordningen om kunstig intelligens
Københavns Kommune ønsker at anvende ny teknologi proaktivt i løsningen af myndighedens opgaver, herunder brugen af kunstig intelligens. Samtidig har kommunen en forpligtelse som dataansvarlig jf. artikel 24 i databeskyttelsesforordningen.
Vi ønsker at undersøge, hvordan de juridiske analyser på området kan konsolideres, så kravene fra både databeskyttelsesforordningen og forordningen for kunstig intelligens imødekommes og integreres i et samlet juridisk analyseværktøj.
Specialet kan fx belyse:
- Metoder til at identificere og dokumentere hjemmelsgrundlag ved brug af AI
- Udarbejdelse af et juridisk rammeværktøj, som kan anvendes bredt i organisationen
- Sammenhængen mellem ansvar, risikostyring og governance i relation til ny teknologi
Vi stiller adgang til eksisterende dokumentation, juridiske vurderingsskabeloner og faglig sparring til rådighed.
Kontakt
Er du interesseret i et samarbejde, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak om emne, vinkel og forventninger.
Kontaktperson: Erkan Tosti Taskiran
E-mail: D06Y@kk.dk
Case 3: Komparativ analyse af databeskyttelsesforordningen og NIS2-krav
Københavns Kommune er som dataansvarlig jf. databeskyttelsesforordningen og væsentlig enhed jf. NIS2 underlagt en lang række krav til foranstaltninger. Kommunen ønsker en analyse af, hvordan disse regelsæt kan supplere og understøtte hinanden i praksis.
Som studerende vil du få mulighed for at foretage en komparativ analyse af kravene med fokus på, hvordan de kan koordineres og operationaliseres i arbejdet med databehandlere og leverandører.
Specialet kan fx fokusere på:
- Kortlægning af overlap og forskelle mellem GDPR og NIS2
- Udarbejdelse af forslag til governance- og styringsmodeller
- Anbefalinger til kontraktkrav og leverandørstyring
Kontakt
Er du interesseret i et samarbejde, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak om emne, vinkel og forventninger.
Kontaktperson: Erkan Tosti Taskiran
E-mail: D06Y@kk.dk
Case 4: Styringsdata og dashboards for informationssikkerhed
Københavns Kommune ønsker, med udgangspunkt i ISO 27001 klausul 9.1, at etablere et setup for relevante målepunkter, som kan anvendes aktivt af beslutningstagere gennem dashboards.
Formålet er at skabe et datadrevet grundlag for prioritering, opfølgning og rapportering inden for informationssikkerhed.
Specialet kan fx belyse:
- Hvilke data der giver størst styringsmæssig værdi
- Hvordan eksisterende data kan anvendes mere effektivt
- Hvilke nye datakilder eller indikatorer der bør udvikles
Der vil være mulighed for at arbejde både analytisk og designmæssigt med udvikling af et proof-of-concept på dashboard-løsninger.
Kontakt
Er du interesseret i et samarbejde, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak om emne, vinkel og forventninger.
Kontaktperson: Erkan Tosti Taskiran
E-mail: D06Y@kk.dk
Case 5: Udvikling af awareness- og træningstiltag inden for informationssikkerhed
Københavns Kommune har et mål om at udvikle awareness-, uddannelses- og træningstiltag, så de i højere grad er fleksible og målrettede forskellige målgrupper og kompetenceniveauer.
Der ønskes en analyse og udvikling af konkrete forslag til, hvordan dette mål kan opnås på en effektiv og skalerbar måde.
Specialet kan fx fokusere på:
- Segmentering af målgrupper og behov
- Udvikling af differentierede læringsforløb og metoder (e-learning, simulationer, gamification)
- Måling af effekt og adfærdsændring
Der stilles adgang til eksisterende awareness-materialer og mulighed for sparring med kommunens informationssikkerhedsteam.
Kontakt
Er du interesseret i et samarbejde, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak om emne, vinkel og forventninger.
Kontaktperson: Erkan Tosti Taskiran
E-mail: D06Y@kk.dk
Case 6: Videreudvikling af beredskabssetup i relation til cybersikkerhed (NIS2)
Københavns Kommune er underlagt NIS2-loven og har som følge deraf forpligtelser til at opfylde kravene omkring beredskab.
Med udgangspunkt i kommunens eksisterende interne krav, NIS2-lovgivningen og best practices i ISO 2700x-serien ønskes anbefalinger til, hvordan det nuværende beredskabssetup kan videreudvikles.
Specialet kan fx belyse:
- Gapanalyse mellem nuværende praksis og lovkrav
- Udvikling af beredskabsplaner og øvelsesformater
- Samspillet mellem teknisk beredskab, governance og organisationens modstandsdygtighed
Der vil være mulighed for samarbejde med kommunens sikkerhedsfunktion og adgang til relevant dokumentation.
Kontakt
Er du interesseret i et samarbejde, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak om emne, vinkel og forventninger.
Kontaktperson: Erkan Tosti Taskiran
E-mail: D06Y@kk.dk
Case 7: Post-krise læring og forbedring
Københavns Kommune arbejder kontinuerligt med at styrke sin modstandskraft mod it-hændelser. I takt med, at den digitale infrastruktur bliver mere kompleks, vokser behovet for systematisk læring efter kriser, både teknisk og organisatorisk.
Denne case fokuserer på, hvordan kommunen kan indsamle, analysere og omsætte erfaringer fra tidligere it-kriser til nye og forbedrede beredskabsplaner.
Specialet kan fx belyse:
- Hvordan organisatorisk læring kan struktureres i en kommunal it-organisation.
- Hvordan forandringsledelse kan understøtte implementeringen af læringer i praksis.
- Hvordan systemtænkning kan anvendes til at identificere sammenhænge mellem årsager, handlinger og konsekvenser.
- Hvordan kvalitative metoder (interviews, fokusgrupper) kan bidrage til et samlet læringsframework.
Kontakt
Er du interesseret i et samarbejde, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak om emne, vinkel og forventninger.
Kontaktperson: Erkan Tosti Taskiran
E-mail: D06Y@kk.dk
Case 8: Kommunikation og koordination under IT-kriser
Effektiv kommunikation og koordination mellem tekniske og administrative enheder er afgørende, når en it-krise rammer. I en stor organisation som Københavns Kommune kan både informationsflow, beslutningsveje og rollefordeling blive udfordret, når presset stiger.
Formålet med denne case er at undersøge, hvordan kommunikationen under en it-krise fungerer i dag – og hvordan samarbejdet kan forbedres for at reducere reaktionstid og konsekvenser.
Specialet kan fx belyse:
- Hvordan organisationsstruktur og ledelsesform påvirker krisekommunikation.
- Hvordan beslutningsprocesser og informationsstrømme kan visualiseres gennem netværks- eller systemanalyse.
- Hvordan tværgående samarbejde og tillid opbygges på tværs af forvaltninger.
- Hvordan ledelsesmæssige beslutninger understøtter eller hindrer hurtig handling under pres.
Kontakt
Er du interesseret i et samarbejde, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak om emne, vinkel og forventninger.
Kontaktperson: Erkan Tosti Taskiran
E-mail: D06Y@kk.dk
Case 9: Human-Technology Interaction i krisehåndtering
Under it-hændelser skal ledere hurtigt kunne træffe beslutninger og navigere i komplekse systemer. Effektive digitale værktøjer, intuitive grænseflader og klare informationshierarkier kan derfor have afgørende betydning for kommunens evne til at reagere.
Denne case undersøger, hvordan teknologiens design og brugervenlighed påvirker krisehåndteringen og hvordan nye løsninger kan udvikles, så de bedre understøtter brugerne.
Specialet kan fx belyse:
- Hvordan medarbejdere oplever og anvender de eksisterende beredskabs- og alarmeringssystemer.
- Hvordan usability-principper og teknologiaccept kan forbedre design og funktionalitet.
- Hvordan kognitiv belastning kan reduceres gennem bedre visualisering og informationsarkitektur.
- Hvordan resilience engineering kan bidrage til mere robuste og menneskecentrerede systemer.
Kontakt
Er du interesseret i et samarbejde, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak om emne, vinkel og forventninger.
Kontaktperson: Erkan Tosti Taskiran
E-mail: D06Y@kk.dk