Projektleder og Product Owner, Projekter og Tværgående Systemer
Hvad vil det sige at være projektkoordinator i Koncern IT?
I rollen som projektleder får jeg muligheden for at dygtiggøre mig inden for projektledelse. Det giver muligheden for at arbejde tæt sammen med dygtige og erfarne projektledere og gradvist få mere og mere ansvar. For mit vedkommende har det betydet, at jeg er en del af et af Koncern IT's store implementeringsprojekter og fået lov til beskæftige mig med alt fra test og udvikling til kommunikation og samarbejde på tværs af forvaltningerne.
Hvordan ser du på Koncern IT som en arbejdsplads?
For mig er Koncern IT en arbejdsplads, der altid er i bevægelse og det afspejler sig også i de muligheder, man får som medarbejder. Der er mange interne udviklingsveje, og det er ikke sjældent at man har kollegaer, som har siddet flere forskellige steder i organisationen. Det giver et meget fleksibelt arbejdsliv, hvor man i høj grad har mulighed for at påvirke sin egen arbejdsdag, og hvad den indeholder af arbejdsopgaver.
Hvad er dit bedste råd til en ny kollega?
At netværke på tværs af organisationen! Der er mange dygtige folk i alle hjørner af forretningen, der gerne vil hjælpe og lære fra sig. I Koncern IT løfter vi ofte komplekse projekter, og indsatser som kræver inddragelse fra mange fagligheder. Min fortid som graduate har sendt mig lidt rundt i biksen, og det er ofte nyttigt at have gode forbindelser, der er klar på at gøre mig klogere over en frokost eller en kop kaffe.