Erfaren

I Koncern IT får du mulighed for at præge digitaliseringen i landets største kommune og arbejdsplads

For at arbejde i Koncern IT skal du have mod på at stå over for en volumen og kompleksitet, som du ikke har mødt andre steder. Dine erfaringer kan derfor komme i spil på helt nye måder, og du vil møde nye udfordringer og tårnhøje forventninger til gennemtænkte løsninger. I Koncern IT får du desuden total metodefrihed og dermed også ansvar for dine opgaver – fra allerførste dag. Det sætter krav til dig, men også til mulighederne for sparring og løbende kompetenceudvikling – det skabes gennem en udpræget samarbejdskultur og strategisk medarbejderudvikling.

Vi drifter kommunens ca. 1000 systemer, vi har en infrastruktur med en enorm volumen, et velsmurt it-sikkerheds-setup, vi arbejder med et hav af forskellige teknologier, vi supporterer 30.000 aktive it-brugere, vi modtager 50.000 it-bestillinger årligt, gennemfører over 50 projekter årligt og meget mere. Vi betjener kommunens syv forvaltninger, som hver er selvstændige virksomheder med særskilte ønsker og behov. Derfor kan vores rådgivning og leverancer til forvaltningerne sammenlignes med at være konsulent for forskellige virksomheder. Det er vores opgave, at digitalisere forretningen på den måde, vores 45.000 kolleger i Københavns Kommune og københavnerne får mest muligt ud af.

Vi har stort fokus på de nyeste teknologier, og vi er blandt de bedste i den offentlige sektor til at få nye teknologier til at effektivisere og forbedre vores opgaveløsning. Vi er derfor langt fremme med Machine Learning, Robotics og med at anvende cloudløsninger, der hvor der giver fordele. Vi rådgiver forvaltningerne om ny teknologi og vi hjælper dem med at udvikle, integrere og anvende teknologierne i deres forretning. 

Du kan altid følge med i vores ledige stillinger, som løbende bliver slået op her.