Demokratistævne gav en stemme til socialt udsatte

Læs med her og bliv klogere på nogle af de helt særlige og meningsgivende opgaver Koncern IT hjælper med at få til at ske

Koncern IT varetager en bred pallette af opgaver for at digitalisere København. Og en gang imellem går de opgaver op i en højere enhed, som når godt samarbejde sikrer socialt udsatte muligheden for at stemme til f.eks. et folketingsvalg.

Når der udskrives valg, får de fleste danskere et valgkort ind ad døren med nøje instruktioner om, hvor og hvordan de skal stemme.
Men for nogle samfundsgrupper er det ikke helt så nemt. Det gælder blandt andet for de hjemløse og udsatte borgere.

Derfor havde OMBOLD, med hjælp fra Københavns Kommune, arrangeret et såkaldt demokratistævne i Hafnia-Hallen.

Her var op mod 100 hjemløse samlet for at spille fodbold samtidig med at de havde mulighed for at brevstemme.

Kultur- og Fritidsforvaltningen havde i samarbejde med Koncern IT fået opsat en stemmeboks på stedet, så deltagerne nemt og bekvemt kunne afgive deres stemme. Det var der 40 hjemløse, der benyttede sig af, og for nogles vedkommende var det første gang i deres liv, at de stemte til et Folketingsvalg.

Demokratistævne

Video Url