Tekniske profiler - udviklingsveje

I Koncern IT er der mange muligheder for at udvikle dig fagligt og udforme din karriere som du gerne vil. Mød fire af vores dygtige medarbejdere, der hver fortæller deres unikke historie om deres udvikling.

I tæt samarbejde med Holm Kommunikation har vi portrætteret fire forskellige interne udviklingsveje inden for nogle af Koncern IT's tekniske områder. Håbet er at inspirere kommende nye medarbejdere og vise hvor mange og forskelligartede retninger du kan udvikle dig i, og hvordan du selv kan være med til at præge din karriere og udvikling hos os. 

Om du er drevet af at koble mennesker, processer og teknologier sammen, eller om du brænder for at arbejde med cutting edge teknologi med de absolut bedste i feltet, så er der helt sikkert en udviklingsvej for dig hos os.  

I videoerne nedenfor kan du møde fire af vores dygtige medarbejdere og høre om deres udviklingsveje i Koncern IT.   

Vil du udfordres med spændende og komplekse opgaver?

Vis alle

Mød Marie Charras, Graduate i Koncern IT

“Selv med en forretningsuddannelse fra CBS kan jeg løfte tekniske opgaver” – lyder det fra Marie Charras, cand.merc.int og graduate i Koncern IT.

Marie er en del af Koncern ITs graduateprogram, hvor hun har fået muligheden for at gennemgå certificeringer indenfor softwarerobotprogrammering i UiPath, der har klædt hende på til at arbejde med RPA-udvikling. Samtidig har hun gennemgået flere agile certificeringer i SAFe og som Product owner, hvilket giver muligheden for at arbejde med de mere tekniske serviceområder.

”Det er fedt at kunne være med til at bryde fordomme – både om hvad man kan som CBS’er, men også om de muligheder man har i det offentlige”.

Video Url

Vil du arbejde med nogen af de bedste inden for IT?

Vis alle

Mød Mikael Peter Olsen, Cloud Specialist i Koncern IT

Mikael Peter Olsen har en uddannelsesbaggrund fra Aalborg Universitet i Medialogy og har tidligere arbejdet som spiludvikler, men det var interessen for Cloud, der drev ham til at søge stillingen i Koncern IT som Cloud Specialist.

”Specialisering indenfor Cloud var ikke et krav ved ansættelsen, men den er kommet undervejs igennem arbejdet” fortæller Mikael, der har oplevet stor ledelsesopbakning ift. at blive klædt på til at kunne løse opgaverne.

”Du får stor medbestemmelse og mulighed for at prøve kræfter med alle aspekter af IT i Koncern IT, hvis du fortsætter med at være nysgerrig og arbejder determineret med din faglighed” pointerer han.

Video Url

Vil du bringe mennesker, teknologi og processer sammen?

Vis alle

Mød Lærke Cecilie Ravn, Junior Solution Arkitekt i Koncern IT

”Rollen som Junior Solution Arkitekt i Koncern IT føltes som en naturlig overgang fra studiet til arbejdsmarkedet” fortæller Lærke Cecilie Ravn, der har en kandidat i Digital Innovation fra ITU.

Det er forholdsvis nyt, at Koncern IT tilbyder juniorroller og for mange nyuddannede giver det en god start på deres karriere.

”Det er især muligheden for at kombinere det tungere og mere tekniske af IT-arkitekturen, med menneskers forståelse af IT, som jeg syntes har skabt en spændende berøringsflade” fortæller hun.

Video Url

Vil du lære at bygge softwarerobotter?

Vis alle

Mød Amalie Bisgaard Høegh, Proceskonsulent og RPA-udvikler i Koncern IT

”Jeg havde ikke nogen erfaring med at bygge softwarerobotter, da jeg begyndte hos Koncern IT, men har igennem sidemandsoplæring og uddannelse i UiPath opbygget de nødvendige kompetencer til at kunne programmere dem,” fortæller Amalie Bisgaard Høegh, proceskonsulent og RPA-udvikler i Koncern IT.

I tæt samarbejde med ledelsen har hun skabt en særlig hybridrolle, hvor hun sidder med på begge sider af udviklingsprocessen af softwarerobotterne – enten som proceskonsulent eller som RPA-udvikler.

”Det at arbejde i en organisation, der er så langt fremme ift. teknologier indenfor AI og RPA-udvikling, har været en stor fornøjelse, og det har givet blod på tanden ift. fortsat at udvikle sig” runder hun af med.

Video Url